Drømmer du om at være “MasterChef”  

Forpagter søges til Restaurant Heimdal, der har adresse på Havnegade 12, i Faaborg – lige ud til den gamle havn.

Restauranten rummer mange muligheder for servering og har et fint køkken med bl.a. et professionelt komfur – alt står  klart til sommer serveringer – hvis du er hurtig! Desuden har Heimdahl en fin lille gårdhave samt mulighed for udeservering ved havnefronten.

Heimdal har været skipperkro siden 1850’erne. Det er det ældste værts- og spisehus på Faaborg Havn. Restauranten har indtil nu været kendt for sydfynske råvarer, god dansk mad og rimelige priser – men det er selvfølgelig op til dig, hvordan du ønsker at drive din restaurant.

 

Heimdal har stået “stille” i en periode og trænger til en kærlig hånd. Ejerne er derfor villige til at hjælpe med de ressourcer der skal til, for at Heimdal igen tager sig præsentabelt og hyggeligt ud. Rammerne er i orden og man mærker stemningen i lokalerne og ikke mindst i byen. Der er et virkeligt godt samarbejde imellem de erhvervsdrivende i Faaborg –  og ikke mindst med Faaborg Kommune, der giver en fin service.

Det forventes at der er mulighed for at bespise ca. 120 personer samlet både ud og inde. Der vil i løbet af sommeren være mange aktiviteter i området, der giver mulighed for mange gæster i restauranten – særligt de sejlende der besøger Faaborg og som ligger i havnen, vil give travlhed i både baren og restauranten.

 

Kontakt gerne for fremvisning  – Hanne Lillelund Ovesen – mobil 5129 1226 – hanne@ho3.dk